Long time ago - I know!
Vil forsøge at gøre det godt igen, ved at komme med en lille opdatering.
Har siden sidst:
- Endnu ikke fået skrevet de postkort, som jeg købte for MEGET lang tid siden..
- Begyndt at drikke kaffe (men kun når det er den gode (dyre) kaffe fra Yahava..)
- Måtte erkende at min danske grammatik bliver dårligere og dårligere som dagene går.
- Bagt kanelsnegle, lavet dansk mad et par gange og bagt en dansk Ankerhus chokoladekage. Alt er faldet i vældig god smag!
- Været uden internet i 9 dage.. så har jeg da også prøvet det!
- Formået at lave aftensmad i mørket, da strømmen pludselig gik (heldigvis har vi gas-komfur).. Forholdsvis mørkt udenfor, det eneste lys var fra en lommelygte.. præsterede dog at få sat brandalarmen igang, da panden jeg ellers var færdig med, pludselig i mørket begyndte at ryge voldsomt og brændte derefter min hånd godt og grundigt. Men maden var glimrende!
Skal have:
- Taget en alvorlig snak med de mennesker, som var af den overbevisning at det ALDRIG er 'rigtig' koldt i Australien.. igår morges da jeg gik til skole, begyndte det at hagle! Ja, troede ikke rigtig at det var muligt nu når det er forår.. men der tog jeg da gruelig fejl! Godt at man er udstyret med en skøn hostmom, der havde en dejlig veninde på besøg fra Wodonga (Victoria) som forærede mig en lille "goodie bag" med bl.a. en paraply i.
- Da jeg i en aflevering i engelsk, hvor vi skulle skrive et debatindlæg, fik en karakter der var blandt de absolut bedste der var givet i klassen. På trods af at læreren Ms. Morgan, tvivlede stærkt på, nu når engelsk kun var mit 2. sprog, at jeg ville være i stand til at skrive en god aflevering på engelsk.. hun har nu fået helt ny respekt for mig.
- Da jeg og min dejligt veninde Dzenana tog en tur i parken med vores hunde for at slikke lidt sol og nyde et skønt forårsvejr i 24 graders varme!
- Da jeg modtog en dejlig pakke fra Danmark med kort fra vidunderlige forældre og lillebror, samt armbånd fra italien og dansk lakrids!
- Hvis man har gummistøvler på i skole, vil man blive mødt af mange blikke, undrende ansigter og kommentarer dagen lang, da det er et meget sjældent syn for australierne.. tror ærlig talt ikke, at mange af dem overhovedet ejer et par gummistøvler!
Nød:
- Den første forårsdag i Australien! Pludselig udbrød Jo: " Pinch and a punch for the first in the month!" and "A hit and a kick for being so quick." Som man åbenbart siger den første dag i måneden.. vil huske at gøre det næste gang mod Jo og være "quick" :))
- Solnedgangen for et par dage siden.
- At være i Swan Valley igen igen, bliver aldrig træt af at nyde atmosfæren dér.
- Besøget i en smuk national park i søndags.
Beklager at opstillingen af billeder og tekst er en anelse alternativ, men kan ikke helt få det til at fungere, som jeg vil. Håber at I har det godt - god torsdag til alle!
He he...husker hvordan I asede og masede for at få plads til gummistøvlerne i kufferten ; ) Lidt morsomt nu.... Jeg synes godt om dit layout, selvom det har drillet.... og denne skrifttype er meget mere læsevenlig end den forrige ; )
SvarSlet: )
PS! Godt at høre og se nyt fra dig : )
SletHusker også selv hvordan vi kæmpede for at få plads til gummistøvlerne.. Ganske morsomt ja.. Vidste ikke lige at gummistøvler er et sjældendt syn for australierne, men det var nu ganske sjovt at se deres reaktioner og hvordan de kiggede vantro på mig, da jeg sagde at det er normalt at have gummistøvler på i Danmark.. "Mærkelige danskere.." tror jeg mest deres reaktion var :)) xx
SletHej Thit
SvarSletDet er skønt at læse, at du nyder livet 'Down Under'. Din far gav mig et link, som jeg nok skal følge. Det varmer også en gammel engelsklærers hjerte, at du klarer dig så godt på engelsk! Keep up the good work!
Take care
Phil
Hej Phil!
SvarSletSkønt at høre fra dig her på min blog!
Jeg har det helt fantastisk og Australien har allerede givet mig en masse gode oplevelser! Jeg tvivler ikke et sekund på at Australien var den rette beslutning for mig!
Er blevet ganske forelsket i at udtrykke mig selv på engelsk/australsk, og har da jævnligt problemer med at formulere mig på dansk, finde de rigtige ord.. Men det er vel kun et tegn på at jeg er godt integreret! Overvejde at skrive tilbage på "rigtig australsk", bare så du kunne fornemme min australske accent.
Håber at du har det godt hjemme i Danmark, take care
Thit/ Thea (mit australske navn :))
Har lige fundet en skøn blog... http://cheandfidel.blogspot.com ... om livet der hvor du er lige nu ; )
SvarSlet