mandag den 3. december 2012

Dinner Dance og falske juletræer


En tidlig godmorgen til alle dejlige mennesker i DK!

Travle, dejlige dage er passeret i Australien.

I torsdags fik jeg officiel sommerferie, vejret var håbløst og hjalp mig da rigtig godt på vej, til at føle mig hjemme, regn, meget blæsende og mildt sagt rigtig koldt. Afslutningen på year 11 (highschool afsluttes i year 12) blev fejret med the Dinner Dance. En aften hvor alle pigerne var i pæne kjoler og drengene i jakkesæt. En hyggelig måde at afslutte skoleåret på sammen med sine venner.
 







Mareike og mig.
 













Fredag var det Mareikes Farewell party. Min tyske gode veninde er nu nær enden på hendes år i Australien som udvekslingsstuderende. Hun er en af mine tætte veninder og det bliver meget underligt at hun ikke skal være her det sidste halve år af mit år i Aus. Til gengæld er det godt at vide at hun kun bor 5 timer væk fra mig, når jeg er hjemme i Danmark igen – så hende kommer jeg helt sikkert til at se igen når jeg kommer hjem.

         
 
Mareike, mig og Dzenana.



Lørdag var jeg vidne til en af de mest mærkelige ting jeg længe har set. Fandt det vældig mærkeligt at de ”bygger” juletræerne som et samlesæt, stod blot mundlam meget længe og betragtede JD, der samlede diverse dele der til sidst udgjorde et juletræ.. men i hvert fald er der julestemning i Australien. Der er pyntet godt og grundigt op til jul, julemusikken er kommet frem og min værtsfamilie har adopteret ideen om adventspakker, som nu ligger under det ”falske” juletræ og har også kreeret dem en alternativ adventskrans.. (til jer der kender mig godt, ved at jeg ikke er nær kreativ overhovedet, når det kommer til dekorationer mm.) men det vigtigste er jo også bare at der er fire lys. Skal derudover også snart i gang med at bage julesmåkager mm. Langsomt får jeg overbevist min værtsfamilie om, at jul ikke bare er commercial. På den anden side er Australien et forholdsvis nyt land og har derfor ikke har mange traditioner, så december har ikke nogen specielle ritualer andet end at det er juleaften den 25. december, så forstår man måske godt at december ikke er noget specielt. Men langsomt får jeg december til at give mere mening, med små traditioner.



 
Lørdag eftermiddag tog jeg ud og spise med Anni, og herefter i biografen for at se The Intouchables  - en ganske forrygende film som jeg varmt kan anbefale, kan dog forstå at filmen måske allerede er ved at være lidt ”gammel” hjemme, men som vi siger WA står for wait a while, vi er lidt bagud i Western Australia. I hvert fald var det glimrende at høre noget fransk, i stedet for det engelsk som man lytter til hver dag. Efter filmen to vi over i bowlingcenteret og bowlede (hvilket egentlig er forbløffende billigt), en ganske skøn dag.
I går tog vi Mareike og hendes mor (som kom for et par dage siden for at tage Mareike med hjem til Tyskland, efter at de har haft 6 ugers ferie sammen i Australien, de steder som Mareike ikke har været) med til Fremantle. Her var vi på et af deres markeder og spiste frokost nede ved vandet efterfølgende kørte vi hjem ved at køre langs vestkysten. En ganske vidunderligt og meget betagende syn som Mareikes mor var meget henrykt over, og det slog mig hvor fantastisk en natur jeg lever i, man glemmer det bare fordi det er ”hverdag”. Vejret er begyndt at arte sig igen og vi er tilbage til blå himmel, sol og en temperatur der nærmer sig de 36 grader. Herudover har jeg den skønneste familie hjemme, der har sendt mig adventspakker, hvori jeg i går fandt bl.a. et kalenderlys (som australierne absolut ingen ide havde om hvad var) og en juleopskriftsbog. Min værtsmor mente, at det kunne da godt være at den bog pludselig ville gå hen og forsvinde, da hun hentydede til alle de dejlige opskrifter.. indtil hun indså at bogen var på dansk og til ingen nytte hvis hun ikke havde mig til at oversætte.
          Mareike og mig, samt vandet over Fremantle.

Igår og også i dag er det tilbage til skole, da jeg skal deltage i et skolearrangement i aften. Her skal jeg bl.a. spille skuespil og klaver. Imorgen har jeg sommerferie og så skal jeg først tilbage en gang i februar. Sommeren kan mærkes, i dag er der lovet 38 grader, kan godt være at man skal slå et smut forbi stranden for at holde varmen ud, det er straks værre når man skal sove og det stadigvæk er 25 grader.  

Et ønske om en rigtig god tirsdag til jer alle!
xoxo