onsdag den 18. juli 2012

10 dage i Oz


Et kort indlæg til familie, venner og bekendte der venter spændt på at høre, hvordan jeg trives "Down Under".  Jeg har fået tildelt den mest fantastiske værtsfamilie, man kunne ønske sig. Et par dejlige værtsforældre Jo og JD (James), to skønne søskende Ben og Brie, som er absolut fantastiske at lege med, og sidst men ikke mindst har jeg fået to kæledyr - hunden Harvey og katten Jazz.

Australien er absolut betagende! Her er utrolig smukt om end også ret koldt (er rigtig glad for at mor fik overbevist far om, at jeg behøvede langærmede trøjer og tykke strømper, og at vi derfor måtte gøre plads til det i kufferten!), hvilket resulterer i at Jo og jeg om aftenen sidder og taler i timevis inde i stuen med et stort tyk tæppe omkring os. Tæppet kalder vi for " the grandma blanket", da JD synes, at vi ligner grandmas, som vi sidder der med benene trukket op under os og med katten imellem os.

12 dage er der gået, siden jeg tog hjemmefra og 10 dage har jeg tilbragt i Oz. Tiden flyver af sted med nye indtryk, nye mennesker, fantastisk natur og dejlige oplevelser. Jeg skal først starte i skole på tirsdag, så nyder stadig at have lidt "sommerferie" selvom det hernede er vinter.

Jeg vil forsøge at opdatere en eller to gange om ugen, så der skal nok komme nogle billeder af Australien, hvor jeg bor, hvad jeg laver, hvilke ting jeg oplever etc.
  
Until next time

Thit :)